Stafetten - om at leve med OI

Denne gang er Stafetten landet i hænderne på DFOI’s kasserer, Patrick Lykkegaard, som har modtaget den fra Mikkel Krøjer Svendsen, der havde den senest. Patrick er 66 år og bor i Nærum sammen med sin kæreste, Sonja.

Ninna Nielsen er oprindeligt fra Grindsted, men bor i dag i Aarhus med sin kæreste Alexander.

I denne udgave af Stafetten har Jacob Wittorff talt med Mikkel Krøjer Svendsen. Han har fået overrakt depechen efter Ninna Nielsen, der havde den i sidste nummer.

Jeg altid haft en stor drøm om at rejse. Ikke bare en 14-dages charterferie til Gran Canaria, men sådan en lidt længere backpacker rejse, hvor alting ikke er planlagt på forhånd og hvor man virkelig får udfordret sine grænser.

En efterårsdag i 2017 tog jeg sammen med 4 veninder til et oplæg i Søauditorierne på Aarhus Universitet. Oplægget hed ”Grib verden, rejs ud” og handlede om mulighederne for udveksling.

Nogle af jer kender mig og min familie fra årskursus, sommerlejre mm. men til dem der alligevel ikke kender mig, så hedder jeg Marie Kjær Krogsgaard, jeg er 27 år og jeg har en sjælden sygdom, der hedder pyknodysostosis.

Hej. Mit navn er Casper. Jeg bor i Aalborg sammen med min kone Hanne og vores børn Kalle og Nanna.

Lidt om os: Vincent er 2 år og Inés er 4 år.

"Velkommen til fortællinger fra mit liv som mor til Marie med osteogenesis imperfecta og Kristine som er storesøsteren i vores familie.

Ofte kalder man søskende til børn med en kronisk sygdom for “skyggebørn”, fordi de lever i deres forældres blinde vinkel, de er ofte alene med deres sorg og tilsidesætter sig selv for deres søskendes behov.

Hej. Mit navn er Louise, er 29 år gammel og bosat i Grenaa sammen med min kæreste Rasmus og vores sammenbragte 6 børn.

Min mor viste mig for nylig et læserbrev, som hun for mere end 30 år siden, skrev til den lokale avis. Her kritiserede hun, at den nybyggede folkeskole, hvor jeg gik, var blevet opført med trapper, uden elevator og uden hensyntagen til nuværende eller kommende elever med handicap.

I denne udgave af Stafetten taler vi med Sonja Christoffersen. Hun er 53 år, kommer fra Bornholm, bor i dag i Nærum med sin kæreste Patrick og har en særlig forkærlighed for brætspil og bone broth-suppe.

I denne udgave af Stafetten taler vi med Rigmor Lisbeth Justesen. Hun kommer fra Alken ved Skanderborg, har rejst verden tynd og bor i dag på Østerbro i København, men tilbringer sommeren i sit sommerhus på Bornholm.

I denne udgave af Stafetten har Jacob Wittorff talt med David Holmberg. Han har fået overrakt depechen fra Rigmor Lisbeth Justesen, som vi talte med i sidste nummer.

I denne udgave af Stafetten har Jacob Wittorff stillet spørgsmål til AnnBett Wulff Kirkebæk, som fik depechen overrakt fra den seneste modtager, David Holmberg.

I denne udgave af Stafetten stiller Jacob Wittorff spørgsmål til Malene Sillas Jensen, der har overtaget stafetten fra AnnBett Kirkebæk.

I denne udgave af Stafetten stiller Jacob Wittorff spørgsmål til Rune Bang Mogensen, der har overtaget stafetten fra Malene Silas Jensen, som havde depechen sidst.

Jeg fik stafetten i denne omgang og har været lidt nervøs, da jeg elsker at læse den del af OI-Magasinet så meget, og gerne vil give jer en lige så dejlig læseoplevelse.

Jeg besluttede mig egentlig for lang tid siden at ville tage ud og sejle, altså sejle sådan rigtig på en mindre sejlbåd på ét eller flere af verdens oceaner. Jeg har i flere år sejlet rundt i Østersøen i min egen lille 24’ fods sejlbåd, men jeg havde aldrig prøvet kræfter med de helt store oceaner.

Jeg er født på Charlottenlund Fødeklinik en sommerdag i 1973. Mine forældre kaldte mig Daisy, da de synes jeg lignede en blomst. De kom fra New Delhi, Indien, og havde kun boet i Danmark i et par år.

Jeg har brugt rigtig lang tid til at tænke over hvad jeg skulle skrive om. Jeg føler lidt at de gode “emner” var blevet taget, fra folk som har skrevet før mig. Jeg bestemte mig for at skrive om noget fra hjertet.

Det er rigtig svært at skulle følge efter de tidligere stafetskribenters flotte indlæg, men jeg håber, at mit bidrag her kan være til inspiration for bl.a. den yngre generation i forhold til nogle af de udfordringer, de uden tvivl vil møde på deres vej frem i livet.

Det er efterhånden et par år siden. Men mit første møde med arbejdsmarkedet står stadig for mig, som var det i går.

Jeg har været så heldig at modtage denne omgangs stafet, og med alle de gode og inspirerende indlæg der førhen har været, håber jeg at dette kan leve op til den samme standard.

Jeg tror nærmest, at hospitalet i Rønne har været det sted på øen, bortset fra mit hjem og min arbejdsplads, hvor vi i det forløbne år har opholdt os mest. Og af alle steder i Udkantsdanmark er Bornholm et heldigt sted at bo når man har behov for behandling. For det første har vi pga. den geografiske placering vores eget hospital. For det andet hører vi jo til Region Hovedstaden, hvilket ift. 1813 og overflytninger til Riget, gør alting meget nemmere.

Jeg siger tak til Rune for at stafetten måtte komme forbi mig i det vestjyske.

Så blev det min tur til at overtage stafetten – jeg vil takke Michael Købke mange gange for den.Med de forudgående indlæg til stafetten så kan jeg se, at jeg er oppe mod et stærkt felt. Det er nu min opga-ve at lægge mig i slipstrømmen og fortsætte det høje niveau. Jeg håber ikke, at jeg skuffer jer.

Det er februar måned. Klokken er 06.42 og der tikker en SMS ind:

Det er hverdag, og jeg går på arbejde.8-16, mandag-fredag, året rundt. I ny og næ har jeg ferie, og det er dejligt. Mit liv er faktisk ligesom alle andre; eller i hvert fald alle andre af Lars Løkkes yndlinge. Ligesom alle andre ser jeg venner om aftenen og i weekenderne.Ligesom mange andre, der drømmer om en bedre verden og om at hjælpe mennesker i min by kaster jeg mig ud i frivillige aktiviteter. Og sådan bliver det vel egentlig ved, de næste 40 år for mig. Om netop 40 år, bliver jeg 67, og så skal jeg på pension. Hvis jeg skuer de mange år ud i fremtiden, så er det nok nogenlunde den plan, som jeg følger, og lur mig om ikke det er den samme plan de fleste andre har.