Forside / Tak til vores sponsorer på sommerlejren

Tak til vores sponsorer på sommerlejren

Dansk Forening for Osteogenesis Imperfecta ser tilbage på en netop veloverstået sommerlejr og vil gerne takke vorers donorer

 

Jyllands-Postens Fond

Hos DFOI vil vi gerne rette en stor og hjertelig tak til Jyllands-Postens Fond for deres flotte bevilling på 50.000 kr. til vores sommerlejr 2026.

Støtten har gjort det muligt for os at skabe uforglemmelige rammer og ekstra forkælelse for både børn og voksne under årets lejr. Succesfulde arrangementer og højt humør takket være fonden kunne vi i år samles om to fantastiske fællesarrangementer.

Vi nød en fantastisk aften med utrolig lækker mad fra Rabækken, masser af samvær og ren råhygge, hvor vi også havde vores årlige auktion

Der blev gået til vaflerne, da børnene dystede mod hinanden i en intens minigolf-turnering – og de voksne gjorde efterfølgende det samme. Efter den sportslige dyst stod den på valgfri mad og drikkelse til alle deltagere, hvilket skabte en perfekt afslutning på en aktiv dag.

Begge arrangementer var en kæmpe succes, og vi kan roligt sige, at pengene har skabt stor glæde, smil og stærke bånd mellem deltagerne.

William Demat Fonden

En stor tak skal også lyde til William Demant Fonden, som igen har bevilliget et fantastisk telt til vores DFOI sommerlejr i 2026.

Donationen har givet os de absolut bedste rammer for lejren. Teltet betød, at vi kunne spise i tørvejr, nyde det gode samvær i læ for vinden og have vores helt eget samlingspunkt. Vi er dybt taknemmelige for, at fonden har været med til at skabe de perfekte rammer om vores fællesskab og hygge.

Erik Thunes Legat

Vi vil gerne rette en kæmpestor tak til Erik Thunes Legat, som har gjort vores sommerlejr 2026 helt uforglemmelig for både børn, unge og forældre.

Legatet har bevilliget en fantastisk tur til Brændesgårdshaven, Bornholm, for sommerlejrens børn og deres forældre. Dagen bød på masser af hygge, leg og venskaber på tværs. Der blev grinet, prøvet kræfter med aktiviteterne og rykket personlige grænser. Hele gruppen samledes efterfølgende til en skøn og hyggelig frokostbuffet, hvor dagens oplevelser blev vendt.

Udover den fælles udflugt har legatet også bevilliget en hæsblæsende gokart-oplevelse for vores børn og unge. Her blev der for alvor kørt ræs! Det var fantastisk at se de unge udfordre sig selv og rykke grænser – og det allerbedste var, at det hele foregik under fuldstændig trygge og sikre forhold.

Tak for de fantastiske oplevelser – de har skabt minder for livet og styrket vores fællesskab!

Relaterede artikler