Tandbehandling og tandpleje
Specielle tandproblemer ved OI
Personer med OI kan have tanddannelsesfejl i form af dentinogenesis imperfecta (DI). En tand består yderst af emaljen, dernæst kommer tandbenet (= dentinen) og inderst findes nerven (= pulpa). Ved DI er tandbenets (dentinens) struktur og dannelse abnorm. Sværhedsgraden kan variere en del. Tænderne bliver gråligt misfarvede, emaljen skaller nemt af og nerven i tanden skrumper.
Undersøgelser viser varierende hyppighed af DI hos personer med OI. Der angives hyppigheder fra 20 til 75 pct. Størst hyppighed i mælketandsættet. Der er tale om udpræget arvelighed af DI.
Personer med DI får typisk behov for kronebehandling af et stort antal tænder, og OI er nævnt i Sundhedsstyrelsens specialeplan som én af de sygdomme, der kan opnå tilskud til tandbehandling.
Centrenes opgave
Centrenes primære opgave er diagnostik og behandlingsplanlægning samt opsamling af viden og erfaring. Dette skal ske ved etablering og opretholdelse af kontakt til patienter fra de tidlige barneår til voksentilværelsen. Centrenes sekundære opgave er i få tilfælde at kunne tilbyde højtspecialiseret behandling. Det er bopælskommunerne, der har kompetencen til at beslutte, hvor behandling skal udføres, jf. nedenstående.
Behandling af børn
Nødvendig behandling i barne- og ungdomsårene under 18 år varetages af den kommunale tandpleje i hjemkommunen. Der er tale om en primær-kommunal udgift. Behandlingen udføres efter rådgivning fra videnscentrene og kan i sjældne tilfælde udføres som højt specialiseret behandling i videnscentrene. Behandlingen drejer sig typisk om beskyttelse af tænderne med stålkroner, bideskinner m.m.
Behandling af voksne
Den voksne OI-patient med DI vil i mange tilfælde få behov for fremstilling af mange kroner på de permanente tænder. Mulighederne for finansiering af disse kroner afhænger af behandlingens kompleksitet. Hvis den betragtes som almen tandbehandling, vil det være for egen regning. Hvis der er tale om specialiseret behandling, vil det være en kommunalt betalt behandling.
Praksis efter den gamle lovgivning var at give bevillinger til patienter med DI, når der var behov for kroner, og denne praksis kan forventes videreført – men det sker altid efter en konkret vurdering i specialtandplejen. Videnscentrene har ingen muligheder for at give bevillinger til behandling.
Komplikationer til behandling
Kronebehandling indebærer beslibning af tænderne. Denne beslibning kan medføre beskadigelser af nerven (pulpa), men risikoen er sandsynligvis lille, da nerven ved DI er skrumpet. En senkomplikation er krone- og rodfrakturer. Tandbenet bliver gradvist mere skør, og ved uheldige belastninger kan der optræde frakturer. Tilstanden er ofte ubehandlelig, og en eventuel forudgående kronebehandling beskytter ikke nødvendigvis mod disse frakturer.
Den midaldrende OI-patient med DI kan på den måde opleve et større eller mindre tandtab. Tandtabet kan erstattes af proteser i form af aftagelige proteser eller broer. Erfaringerne med indsættelse af tandimplantater på OI-patienter er få og dårligt beskrevne. Kan implantaterne hele på samme måde som hos personer med normale knogler, vil det være en ideel behandlingsmetode. Behandling af tandtab efter tidligere kronebehandling vil blive betragtet som en omlavning, jf. nedenstående.