Osteogenesis imperfecta (OI) er en sjælden sygdom. Men, hvad er en sjælden sygdom?

I Danmark bliver flere hundrede mennesker hvert år diagnosticeret med at have en sjælden sygdom. Mange af sygdommene er meget sjældne med 1-2 tilfælde om året. Sygdommene repræsenterer ca. 800 forskellige sjældne diagnoser. Det samlede antal svarer til, at cirka 30.000-50.000 danskere lever med en sjælden sygdom.

Den fælles udfordring for sygdommene er netop sjældenheden, som betyder, at fagpersoners kendskab til den enkelte sygdom og følgerne heraf, ofte vil være mangelfuld. Heldigvis sker der store og betydningsfulde fremskridt specielt på det genetisk diagnostiske område, som gør, at det i dag er hurtigere og billigere at gennemgøre genanalyser, og dermed få en diagnostik, så patienten i nogle tilfælde kan undgå lange udredningsforløb.

Kliniske manifestationer

Af John R. Østergaard, overlæge, dr. med. (2005).

Hud

Huden er oftest blød, glat og tynd og kan derfor minde om den atrofiske hud man ellers kun ser hos ældre mennesker. Sår og operationssår heler oftest med dannelse af bredere ar end sædvanligt.
Blødninger i underhuden (subkutane blødninger) kan forekommer selv efter mindre traumer og det er derfor ikke ualmindeligt, at individer med OI ofte har mange blå mærker. Det er karakteristisk at mange individer med OI sveder meget. Årsagen hertil er ukendt.

 

Mund og tænder

Ved nogle former for OI ses samtidig dentinogenesis imperfecta (DI), dvs. påvirket dentindannelse, hvilket medfører misfarvning og hurtig nedslidning af tænderne. Mælketænderne er som regel dårligere end de blivende tænder. Overkæbeknoglerne kan være små og der kan derfor være pladsproblemer i mundhulen. Mange voksne med OI har problemer med løse kæbeled.

 

Øjne

Sclerae, dvs. øjets normalt hvide senehinde, er ved nogle typer af OI blåfarvet, enten dybblå eller gråblå. I sidstnævnte tilfælde kan den være vanskeligt at skelne fra den normale scleraefarve hos nyfødte og små børn. Hos det enkelte individ med OI kan graden af misfarvning variere i perioder, f.eks. ved knoglebrud og/eller andre sygdomme. Ved OI type III kan sclerea eventuelt kun være blå i barndommen. Misfarvning af sclerae giver ikke anledning til synsproblemer. Det gør derimod en ofte forekommende langsynethed. Personer med OI kan også have grå eller grøn stær og hyppig øjenlægekontrol er derfor vigtigt.

 

Ører

Helt små børn med OI kan være meget følsomme for støj, specielt dybe toner. Hos unge og i tiltagende grad hos ældre er nedsat hørelse almindeligt. Der er som regel tale om en kombination af dårlig lydledning pga. forandringer i øreknoglerne og en påvirkning af hjernens bearbejdning af lyde. Mange unge og ældre med OI har derfor behov for høreapparat, men operation kan blive nødvendig.

 

Næse

Pludselig opstået næseblødning kan forekomme.

 

Hoved

Hovedet er oftest af normal størrelse, men i forhold til en lille krop, kan det virke “for stort”. Panden er ofte bred, hvorimod kæberne og hagen kan være smal. Dette giver indtryk af en trekantet hovedfacon med tendens til underbid. Halsen vil oftest være kort. Intelligensen er normal.

 

Ryggen

Rygskævhed (skoliose) og/eller smerter fra ryggen er almindelige problemer for mange med OI. Problemerne forværres ofte med alderen. Specielt skævhed i ryggen og deformiteter i bryst-regionen hos mennesker med svær OI kan være problematiske, idet disse deformiteter beskærer pladsen til de indre organer. Dette medfører ikke sjældent en markant nedsat hjerte- og lungekapacitet med deraf følgende komplikationer.

 

Hjerte, kar og lunger

Udvidelse af hovedpulsåren kan forekomme, men det er sjældent i forhold til en af de andre bindevævssygdomme, marfan syndrom. På grund af slapt bindevæv kan patienter med OI også få hjerteklapinsufficens, hvilket kan give træthed, åndedrætsbesvær ved almindelige dagligdags funktioner og eventuelt atypiske brystsmerter.

Man bør samtidig være opmærksom på muligheden for dannelse af bakteriekulturer ved utætte/forandrede hjerteklapper og forebyggende behandling med antibiotika kan, hvor dette problem er påvist, være indikeret før operative indgreb.

En meget skæv ryg i en lille krop, eventuelt kombineret med en deform brystkasse (tragt- eller duebryst), vil endvidere kunne skabe et tryk på hjertet og lungerne, som nedsætter disse organers kapacitet. Dette kan udvikle sig til en alvorlige tilstand, der kun kan afhjælpes ved rygkirurgi

Blodkarrene kan være skrøbelige, hvilket giver anledning til forekomst af blå mærker svarende til huden.

 

Mave-tarmsystemet

Mange patienter med OI har spise- og fordøjelsesproblemer og specielt hos mindre børn kan man opleve opkastning og vægring ved at spise store portioner mad samt mad, der ikke er umiddelbart letfordøjelig. Ved små børn med OI ses tendens til øget refluks, dvs. øget forekomst af tilbageløb af mad fra mavesækken til spiserøret. Dette er ofte forbundet med sure opstød, opgylp og regulær opkastning. Spiseproblemerne kan forværres af tand- og kæbeproblemer.

Forstoppelse er et hyppigt problem ved OI. Det kan skyldes nedsat muskelspænding, deformitet af bækkenpartiet og en fysisk passiv livsstil. Det er vigtigt at sikre rigelig væskeindtagelse samt mad med højt fiberindhold

 

Knogler

Et af de almindeligste symptomer ved OI er knoglebrud. Hyppigheden er meget varierende fra type til type. Men også indenfor den enkelte type kan der være stor variation. Der ses normalt en reduktion i antallet af frakturer efter puberteten. Dette gælder begge køn. En øget frakturtendens vender tilbage hos kvinder efter menopausen og hos mænd efter 60-års-alderen.

Knoglerne kan være deforme, især i form tendens til øget krumninger af de lange knogler, og knoglemassen vil ofte være markant reduceret. Ved de mildere typer vil knoglemassen dog initialt kunne ligge indenfor det normale.

Traumet bag frakturen kan være minimalt. Da der ikke nødvendigvis er en stor læsion af bløddelene omkring frakturen, kan bruddet oftest miskendes medmindre der er ledsagende smerter. Som følge af frakturerne opstår deformiteter af bl.a. ekstremiteterne.

 

Led

På grund af løse og svage ledbånd og -kapsler vil OI patienter meget ofte have hypermobilitet svt. leddene, både de små led (f.eks. fingerleddene) og større led (f.eks. hofte-, knæ-, og skulderled). Luksation kan forekomme.

På grund af leddenes løshed ses der tit karakteristiske ‘valgus-knæ’ og ‘varus-fødder’. Platfodethed forekommer hyppigt og fødderne kan have udpræget tendens til varusstilling med trædeflader på indersiden af foden. Løsheden øger risikoen for udvikling af slidgigt i specielt i knæ- og hofteled.

 

Muskler

Svage (hypotone) muskler ses sædvanligt ved OI. Immobilisering efter fraktur, fejlstillinger og de ekstra anstrengelser hypermobile led kan medføre, vil svække og trætte musklerne. Samtidig vil sygdommen også direkte berøre musklernes styrke og udholdenhed. Disse problemer afstedkommer, at behovet for hvile ofte kan være stort for patienter med OI. Brok (hernier) ses ikke sjældent ved svær OI.

Stofskifte, transpiration og temperaturregulering

Et forhøjet stofskifte er ikke ualmindeligt. OI patienter kan samtidig svede meget og det er karakteristisk, at sveden specielt hos børn med OI periodevis pludselig kan nærmest vælte frem, også når de sover. Der er i mange tilfælde ligeledes en markant dårlig temperaturregulering. Træthed, lidt sygdom eller varme kan få temperaturen til at stige betydeligt. Den nærmere biokemiske sammenhæng mellem ubalancerne i stofskiftet og temperaturreguleringen kendes ikke.

 

Vækst

Patienter med OI kan være meget små i forhold til deres alder. Kun i de mildere former af type I vil væksten kunne være normal. Årsagen til den lille vækst skal søges i sygdommens genetiske brist, og i de mange frakturer, herunder mikrofrakturer, der kan forekomme. Specielt frakturer i knoglernes vækstzoner bremser væksten væsentligt. Sammenfald i ryggen vil også kunne bidrage til en meget beskeden højde. Ved type II, III og IV vil væksten stort set altid være reduceret. I de to sidstnævnte typer går væksten ofte næsten i stå i 6-7 års alderen.

Da frakturer i de lange rørknogler som regel optræder med stor hyppighed, vil dette ofte i løbet af en årrække medføre, at arme og ben bliver forholdsmæssig for korte. Omvendt vil mikrofrakturer i ryggens og nakkens knogler hos andre kunne medføre en forholdsmæssig for lille krop.

 

Mobilitet

Specielt de løse led og svage muskler kan medføre funktionelle problemer i form af påvirket og uhensigtsmæssig gangfunktion. Gangfunktionen kan variere fra det næsten normale til ingen funktion overhovedet. Patienter med OI kan have en meget karakteristisk (pingvinagtig) bredsporet gang. Men selv mange af de sværeste tilfælde – uden nogen mulighed for gangfunktion – vil kunne optrænes til en form for selvstændig mobilitet enten ved at kravle eller ved at ‘nums’  sig frem.

 

Smerter

Patienter med OI oplever generelt mange smerter. Ikke alle smerter kan relateres til specifikke frakturer eller slidgigt. Mikrofrakturer og overbelastning af led og muskler vil almindeligvis også kunne udløse betydelige smerter.

 

Levetid

Middellevetiden for de mildere tilfælde ligger inden for normalområdet. Ved de svære tilfælde vil navnlig hjerte- og lungepåvirkningen og ‘kørestolsuheld’ kunne afstedkomme en lavere middellevetid. OI Type II normalt dødelig i nyfødthedsperioden.