Hos OI-klinikken på Aarhus Universitetshospital er samtaler om vægt blevet en fast del af hverdagen. Spørgsmål om vægt indgår nu i et struktureret spørgeskema, som lægerne gennemgår med patienterne.
”Vi har indført det, fordi flere af vores OI-patienter selv har bragt emnet op. Derfor vurderede vi, at der formentlig er endnu flere, som kæmper med vægtproblemer, men som ikke føler sig trygge ved selv at tage det op,” siger Jannie Dahl Hald, læge ved Hormon- og Knoglesygdomme på Aarhus Universitetshospital.
For personer med OI kan overvægt være særligt problematisk, forklarer hun. Det kan blandt andet føre til, at folk bliver endnu mere immobiliserede og får flere smerter, end de har i forvejen. Derudover er alle individer med svær overvægt i øget risiko for blandt andet type 2-diabetes, hjertesygdom og søvnapnø.
”Det kan have en meget negativ indflydelse på folks liv. Man kan få sværere ved at komme omkring, og det kan få store konsekvenser for både det sociale liv og arbejdslivet. Samtidig ser vi også, at overvægt hos OI-patienter i nogle tilfælde kan føre til vejrtrækningsproblemer,” siger hun.
De råd, man normalt giver til folk, der ønsker at tabe sig, er, at de skal komme i kalorieunderskud. Det vil sige, at de skal forbrænde flere kalorier, end de indtager.
I praksis kræver det som regel, at man både øger sin fysiske aktivitet og samtidig reducerer kalorieindtaget.
Det er dog lettere sagt end gjort for personer med OI, som ofte har begrænsede muligheder for at dyrke motion.
Det er sandsynligvis også en af årsagerne til, at personer med OI kan være særligt udsatte for vægtproblemer.
”Har du OI, kan du ikke nødvendigvis bare få de 30 minutters daglige motion, som er den generelle anbefaling,” siger hun.
Jannie Dahl Hald påpeger også, at folk, der er små af statur, som det er tilfældet for nogle personer med OI, kan have gavn af en anderledes kostsammensætning og andre kostråd end deres jævnaldrende.
Det harmonerer ikke altid med de portionsstørrelser, der normalt opereres med i samfundet.
I mange år er svær overvægt blevet behandlet med kirurgi som eksempelvis gastric sleeve-indgreb, men i de seneste år er der kommet en ny og revolutionerende medicinsk løsning i form af de såkaldte GLP-1-stoffer, som eksempelvis Ozempic og Wegovy fra Novo Nordisk samt Zepbound og Mounjaro fra Eli Lilly.
Det er stoffer, der efterligner det naturlige hormon GLP-1, som produceres i tarmen efter måltider og giver øget mæthedsfornemmelse og mindre appetit. Det kan føre til dramatiske vægttab på helt op til 25-30 procent af kropsvægten.
Derudover har stofferne vist sig at kunne reducere risikoen for alvorlige hjerte-kar-problemer.
Adskillige patienter i Jannie Dahl Halds OI-klinik har været i behandling og oplevet store vægttab med denne type medicin.
Men på trods af lægemidlernes imponerende effekt er de ifølge hende ikke uproblematiske for OI-patienter.
”Når du oplever så hurtige og markante vægttab, vil det – uanset metode – uundgåeligt føre til tab af knoglemasse og muskelmasse. Jeg har haft patienter i min klinik, som har haft brud, hvor jeg har en mistanke om, at det kan være relateret til deres dramatiske vægttab,” siger hun.
Derfor er vægttabsmedicin heller ikke altid det første redskab, hun anbefaler. Som regel råder hun patienterne til først at forsøge sig med fokus på kostændringer og livsstilsomlægninger og eventuelt søge råd hos en diætist.
Først hvis det ikke giver de ønskede resultater, kan vægttabsmedicin komme på tale.
”Men der kan også være situationer, hvor patienten vurderer, at en øget risiko for knoglebrud er værd at løbe, fordi overvægten har meget stor negativ effekt på deres liv og generelle sundhed,” siger hun.
Tab af knoglemasse ses ved markant vægttab hos alle, men hvis du har OI, er du i sagens natur mere sårbar end normalbefolkningen.
”Det er også årsagen til, at jeg er mere agtpågivende, hvis en person med svær grad af OI type 3 begynder på vægttabsmedicin, end hvis det drejer sig om en person med en meget mild grad af OI type 1,” siger hun.
Hun understreger dog samtidig, at hun ikke vil tøve med at anbefale, at patienter springer direkte til brug af vægttabsmedicin, hvis de har problemer med vejrtrækningen eller alvorlige hjerte-kar-sygdomme, som kan være livstruende.
”Men det mest ønskværdige er, hvis folk kan undgå overvægt og holde en stabil vægt gennem hele livet,” siger hun.
I de tilfælde, hvor personer med OI bruger vægttabsmedicin, anbefaler hun typisk, at det kombineres med knoglestyrkende behandling.
”Får du eksempelvis ikke bisfosfonater, vil det være en god anledning til at genoverveje behandlingen. Og får du behandlingen, men står foran en udtrapning, kan det være en god idé at fortsætte, til vægttabet er gennemført,” siger hun.
På samme måde anbefaler hun, at folk koordinerer med en fysioterapeut, som kan hjælpe med træningsformer, der styrker muskler og knogler, mens vægttabet står på.
Hun vil også typisk skrue op for hyppigheden af knogleskanninger hos en person med OI under et planlagt vægttab.
”Jeg vil nok sørge for, at folk, der er i gang med større vægttab, bliver skannet en gang om året i den periode. Men vi ved også, at skanningerne ikke altid fortæller hele sandheden, og at det er bruddene, som betyder noget,” siger hun.
Hun anbefaler i den forbindelse også at overveje dosisstørrelser.
”Med Wegovy starter man typisk med en lille dosis på et kvart milligram de første uger, før man trapper op til højere doser. Her vil jeg nok ikke anbefale, at man går helt op til maksimumdosis hos en patient med svær OI,” siger hun.
- hvis du her til sidst skal komme med en anbefaling til personer med OI, der gerne vil tabe sig, hvad vil din anbefaling så være?
”I første omgang vil mit råd være, at man får talt om det og får lagt en plan. Jeg tror, det er vigtigt med støtte fra både familie og venner, men også at få støtte fra fagpersoner,” siger hun.
Illustrationen øverst til højre er ikke Novo Nordisks produkt WeGovy.
