Nyheder

Influenzavaccination

18.10.2018 18:26 Forfatter: DFOI

Influenzavaccination

Ifølge anbefaling fra sundhedsstyrelsen tilbydes gratis influenzavaccination i perioden fra 1. oktober til 31. december 2018 til personer, der er i risiko for alvorlig influenzasygdom. 

Vaccinationen gives hos praktiserende læge eller på vaccinationsklinik. Vaccinationen dækker ikke 100 pct, men vaccinationen beskytter de fleste. Vaccinen kan ikke i sig selv give influenza.

Influenzavaccination kan gives til alle, og anbefales og er gratis for følgende grupper:

  • Personer på +65 år
  • personer, der er kronisk syge efter en lægelig vurdering. 
  • Herunder kroniske hjerte- og lungesygdomme, diabetes, medfødt eller erhvervet immundefekt, påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft, kronisk lever- og nyresvigt og andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko.
  • Endvidere personer med svær overvægt (vejledende BMI>40) og gravide efter 12. graviditetsuge. 
  • Desuden kan førtidspensionister blive vaccineret gratis.

Læger tilknyttet diabetes og hormonsygdomme, Aarhus Universitetshospital, som følger voksne med OI, vurderer at personer med svær OI (OI type III), OI, hvor rygdeformiteter påvirker vejrtrækningen, og ældre personer med OI falder indenfor sundhedsstyrelsens anbefaling, og anbefaler at hvis man tilhører en af disse grupper lader sig vaccinere mod influenza. 

Enhver med OI kan tage kontakt til sin praktiserende læge med henblik på en individuel vurdering og rådføring forud for stillingtagen til vaccination.

For at få den optimale effekt af vaccinationen er det vigtigt at blive vaccineret, inden influenzasæsonen starter. 

Oktober og november er bedste tidspunkt for vaccination. Der går 2-3 uger, før vaccinen beskytter mod smitte. 

Beskyttelsen varer i cirka seks måneder. Influenzatyper ændrer sig fra sæson til sæson, hvorfor man ikke er beskyttet mod fornyet influenza infektion fordi man har haft influenza tidligere.

 

Jane Dahl Andersen, læge
Jannie Dahl Hald, læge, ph.d
Bente Langdahl, professor, dr.med, ph.d

 

 

Støt vores landsindsamling

 


 

Støt DFOI via DrugStars

Begivenheder

DFOI

C/o. Karsten Jensen

Vestervej 15

6880 Tarm

Tlf: (+45) 70 20 70 85
kj@dfoi.dk

CVR: 130 180 06